Temaet i denne tid synes for mig at være  ”transcision”: overgang – direkte oversat om du vil.
Altså det lille mellemstep der findes, når man skifter fra et kapitel til et andet, bevæger sig fra et sted i livet til et andet. Udvikler dig. Siger farvel og goddag.

Det slog mig forleden, hvor lidt tid vi egentlig giver os selv lov til at være i netop denne fase. Være med den, udforske den. I stedet iler vi afsted mod det næste. Har nye mål og kigger hastigt tilbage mod det vi forlod for at skynde os videre for at kunne fejre at vi nåede endnu en tinde.

Jeg har de sidste måneder knoklet for at forbedre min balance i min yoga praksis.
Trænet i at kunne skifte fra stilling til stilling, stående på et ben, uden at miste balancen.

Ofte er man i denne proces 100% fokuseret på hvor godt man når den næste stilling, og det var i virkeligheden da min yogalære sagde de vise ord forleden:

– It’s the transcision that’s making the difference, at det slog mig hvor rigtigt det er.

Det er netop i dette mellemtrin at vi forbereder os til det næste, gør os klar, giver slip på det gamle, før vi er klar til at kunne bevæge os videre.

De sidste måneder har været atypiske for mig.

Jeg har skulle vælge nye og mere fokuserede livsretninger, har sagt farvel og ryddet ud i både kunder, genstande og venskaber – på samme måde som nye projekter, kunder og mennesker er kommet ind i mit liv.

Og selvom jeg elsker at fokusere på mål, så har jeg forsøgt blot at være med det som skulle ske. At iagttage og forberede mig på nye kapitler hvad end de bringer. At have tillid til processen, og accepteret at dette mellemtrin er mindst ligeså vigtigt og væsentligt som at ramme det endelige mål.

Ofte er denne fase frustrerende. Vi ved ikke hvor vi er på vej hen. Vi kigger os tilbage over skulderen.
Savner det trygge, og er bange for det nye.

Men det er her vi vokser allermest. Netop i disse overgange hvor vi bliver udfordret til at hoppe ud af komfortzonen og tage nye beslutninger og valg. At mærke os selv og prøve livet af på nye måder.

Og det er jo i virkeligheden det vi gør mange gange livet igennem. Går fra drøm til virkeligheden, fra en fase i livet til en ny, fra en relation til en anden – fra et kapitel til et nyt.

Jeg har været iværksætter i over 9 år. Stort set hver dag føler jeg mig uendelig heldig, og jeg kniber mig stadigvæk i armen over at det er muligt.
Alligevel er det langtfra det samme job jeg har haft årene igennem, min virksomhed har udviklet sig løbende, nye projekter er kommet til – og mit liv har naturligvis forandret sig sideløbende.

Således har der været mange overgange undervejs, og alligevel har denne føltes mere hardcore, mere intens – og jeg har været utålmodig for at få en klar retning og kunne gå mod det endelige mål.

Men her midt i det hele. Så kan jeg også se hvor sandt det er at processen imellem mål og trin er en del af vejen.
At vi er nød til nogle gange at stoppe op i livet og give os tid. Tid til at mærke efter, tid til at være med det der er lige nu og her – tid til at forberede os.

Er det en garanti for at vi får et bedre resultat så?

Næppe – men det er en ret sikkert en god forudsætning for at træffe de rette valg og kunne få hele dig med ind en ny fase.At kunne klare de skift livet bringer – iværksætter eller ej, er en øvelse.

Noget du kan træne på, akkurat som det er at træne yoga stillinger stående på et ben, eller blive bedre til at løbe stærkt

– spørgsmålet er blot, hvor gode vi er til at huske os selv på at få trænet på netop denne (simple) diciplin undervejs i livet

Hvordan tackler du overgange bedst?
Og hvornår har du sidst givet dig selv lov til at være med og i dem?