DET ER MANDAG

… Det regner og er gråt,  ikke den allermest spændende start på en ny uge.

Imorges vågnede jeg op til lyden: dryp.. dryp …dryp… sådan på den dårlige måde… en lyd man ikke ubetinget bliver glad for at høre – særligt når den ikke plejer at være der…
Tagvinduet viser sig at være problemet, og sofaen står nu til tørre resten af dagen… 

ALLIGEVEL starter jeg ugen fyldt med taknemmelighed, energi og batterierne fuldt opladet, efter de sidste tre dage at have været omgivet af 850 passionerede, ildsjæle til årets Elevate 2015 konference.
Fyldt op af ny inspiration, nye indsigter præsenteret af nogle af verdens bedste coaches, mentorer og ledere.

HVAD fik du så mest ud af spørger folk omkring mig?…

VAR det at lære mere om salg og fremtidens salgsstrategier af succes udgiver og forretningsmand Darren Hardy, som underbyggede vigtigheden af at et produkts succes afhænger 90% af branding og markedsføring og kun 10% af selve produktet…
At man kan have verdens bedste produkt, men at det kan være virkeligt svært at sælge, hvis ingen kender til det…
At modgang og modstand er en helt naturlig del af processen, når man er innovativ og ønsker at skabe og gøre noget som er anderledes.

ELLER var det inspiration og fornyet gejst til at fortsætte med at gå efter ”at gøre the impossible – possible” af den svenske eventyrer –  Johan Ernst Nilsson, som igen og igen havde udfordret sig selv til at bryde grænser og bevise at det kun er tankerne som sætter begrænsningen.
At ”intet er umuligt – men at det det umulige blot tager længere tid og er mere besværligt – men ikke umuligt – hvis blot man vil det nok”.

…ELLER
Var det mødet med en mand som virkelig ramte mig i forhold til drømmen om business freedom, Eric Edmeades, som tager udfordringen op med at kunne opnå maksimal frihed i arbejdslivet som selvstændig og dermed bryder med vanetænkning om at en 80-timers arbejdsuge altid giver de bedste resultater…
..og hvordan gør man sig undværlig i sin egen forretning i praksis? …

ENDELIG var der supercoach Michael Niel som udfordrer os til at fortsætte med at drømme – og ikke gøre drømmen vanskeligere at nå, ved at forsøge at definere den som værende stor eller lille …

Ved at definere det som en ”stor drøm” virker det nemlig ofte samtidig, som noget der automatisk også er svært at opnå.

En SKY AF GLIMMER omgav netværksguru Itzik Amiel som var svær ikke at komme i fantastisk humør af – en person  som virkelig har taget begrebet Good networking og konkretiseret de faktorer som gør at man skaber en varig relation og ikke blot får udvekslet visitkort….

FullSizeRender-15

Eller var det simpelthen at opleve og udveksle og dele erfaringer med 850 andre idsjæle som også ønsker at flytte deres forretning og indsigter til et højere niveau?

Jeg har faktisk svært ved at sætte fingeren på præcist hvad der var det bedste eller mest udbyttesrige oplæg – for den samlede oplevelse var unik..

DERFOR har jeg her forsøgt at samle lidt, af de mange guldkorn weekenden bød på og dele med jer her.
Jeg håber de kan give jer lidt inspiration til jeres hverdag og lyst til at få nye indsigter til jeres hverdag.

Alle eksperter har også masser af gratis materiale på deres websites hvis nogle af jer skulle få lyst til at se mere – så er det blot at klikke videre til deres websites og signe op til nogle af deres nyhedsbreve.

Jeg håber I får en fantastisk uge – og at jeg hermed har delt den gode energi og spredt nogle af de mange gode budskaber, således I også kan peppe en grå regnvejrs mandag op med lidt nye indspark og indsigter, og kan blive inspireret til at drømme endnu større.

Se alle vidoer og links i nyhedsbrevet her 

Skærmbillede 2015-11-16 kl. 16.22.41