Igennem de sidste 14 måneder har jeg tilbagelagt i omegnen af 50.000 km siddende i en flyver.

Selvom det aldrig har været en målsætning at ramme over et særligt antal km eller at kunne sætte en knappenål ved et vist antal lande der er blevet besøgt , så kniber jeg faktisk stadig mig selv i armen over de fakta som på en eller anden måde understreger at jeg har bevæget mig fra ganske almindelig charter turist til at blive en vaskeægte rejsende, eller det afhænger selvfølgelig af hvem du sammenligner dig selv med.

Men at det på mirakuløsvis er lykkedes, at kunne realisere at kombinere 2 af de ting jeg elsker allermest – nemlig at tage ud og opleve verden på egen hånd, samtidig med jeg kan arbejde og drive min egen virksomhed, hvor dagens kontor kan på en strandcafé, i en lufthavn – eller som nu på en lille lokal restaurant. Siddende der arbejdende rundt verden, føler jeg mig altid både rig og meget taknemmelig.

Rig på oplevelser og muligheder – taknemmelig fordi det er lykkedes at skabe mere frihed i min hverdag end jeg nogensinde havde drømt om kunne være muligt.

Tænk at jeg rent faktisk kan have et liv (og et arbejdsliv) som også giver plads til at være 10-12 uger på farten – det er da ret privilegeret. At det er muligt at starte dagen med at surfe og lave yoga, for derefter at arbejde lidt, tage på stranden og slutte dagen af med yoga på platformen med et view udover arbejder og jungle.

Havde du fortalt mig for et par år siden, at mit liv ville se således ud store dele af året – havde jeg næppe troet på det.

Det siges, at forskellen på et mål og en drøm, er at et mål skal være realistisk og kunne nås ved at gå efter en plan – hvorimod du med en drøm ikke behøves at vide hvordan du kan opfylde den.

At en drøm gerne må være så stor eller vild at du ikke nødvendigvis tænker den er indenfor din rækkevidde. At du gerne må drømme – selvom du ikke har den fjerneste idé om hvordan du kan realisere drømmen til at starte med.

Og det kan faktisk være sværere ofte end vi tror. For vi har en tendens til at gå med de mere ”sikre” drømme – dem vi har en idé om hvordan kan realiseres.

Så har det været ligetil for mig at få kabalen om at kunne rejse frit og drive en virksomhed til at gå op?

Nej – absolut ikke. For jeg havde ingen idé i starten om hvordan man lige transformerer en velfungerende virksomhed og en forholdsvis etableret hverdag til et super fleksibelt, uafhængig af landegrænse job.

Men jeg havde en drøm – og der startede det. En drøm om mere frihed i hverdagen, om at kunne tage sit kontor med ud i verden – om at kunne opleve og møde en masse mennesker og høre dem dele ud omkring deres drømme om passion. Om at komme mere ud af komfortzonen dagligt og væk fra leverpostejs Danmark.

På vej her til Sri Lanka læste jeg en ny bog af en af mine yndlingsforfattere – Spencer Johnson som har skrevet den mangeårige bestseller: Hvem har flyttet min ost.

Kort fortalt handler bogen om to mænd som leder efter ost, og som en dag bliver tvunget til at tænke ud af boksen, og se nye muligheder da osten slipper op. Bogen er en klassiker ift. personlig udvikling og forandringsparathed.

I den efterfølgende bog følger man manden som blev tilbage i labyrinten – Mr Hem.
Ham som stædigt fastholder at ost kun kunne findes og se ud og smage på en særlig måde. Som bliver ved og ved med at lede og gøre som han altid havde gjort, og som næsten er ved at dø af sult fordi han nægter at se muligheder og være åben overfor at verden faktisk kan se helt anderledes ud end han havde besluttet sig til.

Som med andre ord sværger til at fastholde alt det han kender og er tryg ved.

Som selv efter mange seje kampe fortsat sværger til at gøre tingene som han plejer – fordi han simpelthen ikke kan forestille sig at verden kan have andet og mere at byde på.

Lidt på samme måde tror jeg det er med drømme. Du skal være i stand til at se dem for dig, og tro på dem også selvom ingen andre kan. At bruge din fantasi og udfordre dig selv på at verden ikke altid er skruet sammen som du tror det – men at der faktisk er mange flere muligheder for hvordan man kan leve og forvalte sit liv end nogen af os tror, og det rent faktisk kun er vores lidt dovne hjerne som sætter begrænsningen.

Det fantastiske er at det faktisk er noget du kan træne – Nøjagtig som man træner en muskel.
Træne dig selv i at træde ud af hverdages komfort, at mærke frygten ved at gå efter noget ukendt og at se muligheder som ingen andre ser – blot ved at øve dig dagligt i at se mulighederne.

At fokusere på nye veje – i stedet for at fokusere på begrænsninger og det velkendte.

Er det let? Nej, det er det bestemt ikke altid. Og derfor et det sikkert også de færreste som har lyst til at prøve. For ja det er mere anstrengende at gøre noget man ikke ved hvordan skal gøres.
Men det er den vej er det der bygger bro imellem drømme og mål.

Som bringer dig tættere på dine drømme og på at skabe grundlaget for at kunne gå efter præcis det som du brænder allermest for.

Jeg tror også det er i den proces du vokser allermest. Der hvor du lever lidt på kanten. Hvor du tør gå efter det som er ukendt, og har mod til at turde drømme stort.

Betyder det at du er sikker på at nå alle dine drømme?

Nej naturligvis ikke – der er aldrig en garanti.
Men det betyder at du løfter barren, kommer til et andet niveau af drømme, med muligheder for at bringe dig selv til et helt andet sted end du havde drømt om var muligt.

Så spørg dig selv om hvis alt var muligt, hvad var det så du ville drømme om at gå efter netop nu!

Bag om denne blog
Skrevet på 2. rejsedag fra Mirissa, Sri Lanka – januar 2019